Pet Nat og orangevin – gamle metoder i nye flasker

Pet Nat, orangevin og naturvin er blevet nogle af vinverdenens mest omtalte begreber. De findes i dag på vinkort fra København og Paris til London, Melbourne og New York og forbindes ofte med en ny generation af vinmagere og vinbarer. Men meget af det, der virker nyt, bygger faktisk på meget gamle måder at fremstille vin på.

Pet Nat – bobler på den gamle måde

Pet Nat er en forkortelse for det franske pétillant naturel og betyder naturligt mousserende.

I modsætning til traditionel mousserende vin, hvor en færdig vin gennemgår endnu en gæring for at skabe boblerne, tappes Pet Nat på flaske, mens den første gæring stadig er i gang. Den resterende sukker omdannes til alkohol og kuldioxid inde i flasken, og kuldioxiden bliver fanget som bobler. Metoden kaldes ofte méthode ancestrale og er ældre end den klassiske Champagne-metode.

Nogle Pet Nat-vine er friske, rene og præcise, mens andre er mere rustikke, uklare og uforudsigelige. Netop variationen er en del af fascinationen.

Fra Frankrig til resten af verden

Selv om navnet Pet Nat er fransk, fremstilles vinene i dag over hele verden. Man finder dem i Italien, Østrig, Spanien, Slovenien, Tyskland og andre europæiske vinlande, men også i Australien, New Zealand, USA og Sydafrika. Producenter arbejder både med grønne og blå druer, og Pet Nat kan derfor være hvid, rosé eller rød.

Orangevin er ikke lavet af appelsiner

Orangevin fremstilles af grønne druer, men på en måde der minder om fremstillingen af rødvin. Ved traditionel hvidvinsproduktion fjernes drueskindet normalt relativt hurtigt fra mosten. Ved orangevin får mosten derimod lov til at gære eller macerere sammen med drueskindet i længere tid. Skindkontakten tilfører farve, tannin, struktur og aroma. Farven kan variere fra gylden og ravfarvet til dyb orange afhængigt af druesort og længden på skindkontakten.

En metode med tusindvis af år bag sig

Selv om orangevin har fået en moderne renæssance, er teknikken langt fra ny. I Georgien har vinmagere gennem årtusinder fermenteret vin med skaller og kerner i store lerkar, kaldet qvevri, som traditionelt graves ned i jorden. Metoden har senere inspireret en ny generation af vinmagere. Særligt producenter i Friuli i det nordøstlige Italien og i Slovenien har været med til at bringe skindfermenterede hvidvine tilbage i den internationale vinverden. I dag fremstilles orangevin i stort set alle større vinproducerende lande.

Hvordan smager orangevin?

Orangevin kan være meget forskellig fra almindelig hvidvin. Skindkontakten giver ofte mere struktur og tannin, så vinene kan føles som en mellemting mellem hvid- og rødvin. Aromaerne kan bevæge sig fra tørret citrus, appelsinskal og abrikos til te, urter, nødder og krydderier. Nogle er elegante og rene, mens andre er mere oxidative og krævende. Det er derfor ikke én bestemt smag, der definerer orangevin. Det er først og fremmest produktionsmetoden.

Naturvin – et andet begreb

Pet Nat og orangevin bliver ofte placeret i samme kategori som naturvin, men begreberne er ikke identiske. En orangevin behøver ikke være naturvin, og en Pet Nat behøver heller ikke være det. Naturvin forbindes generelt med økologisk eller biodynamisk dyrkede druer, spontan gæring og meget begrænset brug af tilsætningsstoffer og tekniske indgreb. Der findes imidlertid ikke én international definition, som gælder for al naturvin, og derfor kan begrebet dække over meget forskellige vine.

Fra niche til vinkort

For blot få årtier siden kendte relativt få vinforbrugere til orangevin og Pet Nat. I dag findes de hos specialforhandlere, restauranter og vinbarer over store dele af verden. Det hænger sammen med en bredere bevægelse, hvor mange vinelskere søger vine med tydelig identitet, mindre standardisering og en historie om sted og håndværk.

Grænserne mellem klassisk og alternativ vin er samtidig blevet mindre skarpe. En producent kan sagtens fremstille traditionelle vine og samtidig eksperimentere med amfora, skindkontakt eller Pet Nat. Det paradoksale er derfor, at nogle af vinverdenens mest moderne trends bygger på nogle af dens ældste idéer.