Når klimaet ændrer sig – og vinmagerne tænker nyt

Vinens verden er tæt forbundet med klimaet. Temperatur, nedbør, sollys og længden på vækstsæsonen har altid været afgørende for, hvilke druer der kan dyrkes hvor, og hvilken stil vinene får. Men i takt med at klimaet ændrer sig, bliver vinproducenter i både Europa og resten af verden nødt til at tænke anderledes. Det betyder ikke nødvendigvis, at klassiske vinområder forsvinder. Men det betyder, at vinmagere i stigende grad eksperimenterer med nye druesorter, højere beliggende vinmarker, ændrede dyrkningsmetoder og nye måder at bevare friskhed og balance i vinene på.

Når de klassiske områder bliver varmere

Mange af Europas mest berømte vinregioner er blevet formet af et klima, hvor druerne netop kunne nå optimal modenhed. I Bourgogne, Bordeaux, Piemonte og Rioja har små forskelle i temperatur historisk haft stor betydning for årgangenes karakter. Når vækstsæsonen bliver varmere, modner druerne tidligere. Det kan give højere sukkerindhold og dermed mere alkohol, mens syren falder hurtigere. For vinmageren bliver udfordringen derfor ikke længere altid at opnå tilstrækkelig modenhed, men at bevare friskhed, aroma og balance.

I nogle områder høster producenter tidligere end tidligere generationer gjorde. Andre søger mod køligere parceller, nordvendte skråninger eller vinmarker i større højde. Det, der engang blev betragtet som marginale områder, kan pludselig blive interessante.

Nye druer finder vej

En anden løsning er at arbejde med druesorter, som naturligt tåler varme og tørke bedre. Det ses blandt andet i Australien, hvor producenter gennem flere år har vist stigende interesse for middelhavsdruer som Fiano, Vermentino, Nero d’Avola, Montepulciano og Grenache. Druer, der gennem århundreder har tilpasset sig varme områder i Syditalien, Spanien og andre dele af Middelhavet, kan være interessante i et varmere australsk klima.

Men bevægelsen går også den anden vej. I Europa bliver der eksperimenteret med sorter og kloner, der kan klare fremtidens forhold bedre, og i nogle klassiske appellationer diskuteres eller afprøves nye muligheder. Det udfordrer samtidig forestillingen om, at en vinregions identitet nødvendigvis skal være statisk.

Højden bliver mere værdifuld

Vinmarker i højderne får også større opmærksomhed. Temperaturen falder normalt med højden, og køligere nætter kan hjælpe druerne med at bevare syre og aromatisk friskhed. Derfor bliver højtliggende vinmarker i områder som Etna, Mendoza, Alto Adige og dele af Spanien endnu mere interessante.

I andre regioner leder producenter efter køligere mikroklimaer tættere på havet eller på skråninger med mindre direkte sol. Det handler ikke nødvendigvis om at flytte hele vinregioner. Ofte handler det om at forstå de små forskelle i landskabet bedre end tidligere.

Vinmarken som første forsvarslinje

Meget af tilpasningen foregår allerede i vinmarken. Vinbønder arbejder blandt andet med beskæring, løvstyring og jorddække for at beskytte druerne mod ekstrem varme og reducere fordampningen fra jorden. Nogle planter anderledes eller ændrer retningen på rækkerne. Andre arbejder mere intensivt med jordens evne til at holde på vand. Gamle vinstokke kan også vise sig værdifulde. Deres dybe rodsystemer kan i nogle tilfælde gøre dem bedre i stand til at klare perioder med tørke end yngre planter. Samtidig bliver vand en stadig vigtigere ressource i mange vinområder.

Nye områder kommer på vinkortet

Mens nogle traditionelle områder kæmper med varme, åbner klimaforandringerne muligheder andre steder. England er et tydeligt eksempel. Landet var længe betragtet som for køligt til seriøs vinproduktion, men har i dag opbygget et internationalt ry for især mousserende vin. Også mere nordlige områder i Europa undersøges i stigende grad, og der produceres vin på steder, som tidligere lå uden for den klassiske forestilling om vinland.

Det betyder ikke, at Champagne, Bourgogne eller Toscana pludselig mister deres betydning. Men vinens geografiske kort kan blive bredere.

Tradition og forandring side om side

Vinverdenen har altid været præget af tradition. Druer, appellationer og produktionsmetoder er ofte tæt forbundet med et bestemt sted og flere generationers erfaring. Alligevel har vin aldrig stået stille. Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc har rejst verden rundt. Nye teknikker er blevet introduceret og siden betragtet som klassiske. Vinregioner har ændret stil flere gange gennem historien.

Klimaforandringerne bliver endnu en kraft, der påvirker udviklingen. De mest interessante vinproducenter bliver måske ikke dem, der forsøger at fastholde alt præcis som før, men dem, der formår at bevare deres identitet samtidig med, at de tilpasser sig nye forhold. For vinelskeren betyder det, at fremtidens vinverden sandsynligvis bliver mere mangfoldig – med nye druer, nye områder og nye fortolkninger af de klassiske vine.