De glemte druer vender tilbage – om lokalt liv og ny identitet
Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot og Sauvignon Blanc dyrkes i store dele af vinverdenen. Det er let at forstå hvorfor. Druerne er velkendte, internationalt efterspurgte og kan skabe vine af meget høj kvalitet. Men rundt omkring i Europas vinmarker foregår der samtidig en bevægelse i en anden retning.
Producenter genopdager lokale druesorter, som gennem årtier stod i skyggen af de internationale sorter. Nogle var tæt på at forsvinde. Andre overlevede i gamle vinmarker eller hos producenter, der valgte at bevare dem. I dag er interessen for mange af disse druer voksende – både fordi de giver vinene en lokal identitet, og fordi større genetisk variation kan blive vigtig i fremtidens vinmarker.
Da de internationale sorter vandt frem
I anden halvdel af det 20. århundrede blev vinmarkedet stadig mere internationalt. For producenter var der en klar kommerciel fordel ved at plante druer, som forbrugerne i København, London eller New York allerede kendte.
Cabernet Sauvignon eller Chardonnay på etiketten krævede ikke den store forklaring. En lokal drue med et ukendt navn kunne være vanskeligere at sælge uden for sit hjemområde. Samtidig blev vinmarker moderniseret, og mindre produktive eller mindre kendte sorter blev nogle steder erstattet af druer med større kommerciel efterspørgsel. Dermed risikerede man også at miste en del af den lokale vintradition og genetiske mangfoldighed.
Gamle druer får nyt liv
Italien er et godt eksempel på et land, hvor interessen for gamle lokale druesorter er vokset.
Pugnitello er en gammel blå toscansk drue, hvis navn henviser til klasens form, der kan minde om en lille knyttet hånd. Druen var tæt på at forsvinde, men blev genopdaget og bevaret gennem forsknings- og dyrkningsarbejde i Toscana. I dag arbejder flere producenter igen med den.
Foglia Tonda, ligeledes fra Toscana, er en anden gammel blå sort, som har fået fornyet opmærksomhed. Den bruges både alene og sammen med andre lokale sorter og er en del af arbejdet med at bevare Toscanas bredere druearv.
Cococciola hører især hjemme i Abruzzo i det centrale Italien. Det er en grøn drue med god naturlig syre, som tidligere ofte indgik i blandinger, men som i dag også findes som selvstændig vin. Den kan give friske hvidvine og viser en anden side af Abruzzo end regionens mere kendte druer.
Og eksemplerne stopper ikke ved Italien. Over hele Europa arbejder producenter og forskere med at identificere, bevare og genplante sorter, der engang var en naturlig del af de lokale vinmarker.
Klimaet giver de gamle sorter ny relevans
Klimaforandringer har givet endnu en grund til at undersøge den genetiske mangfoldighed i vinmarkerne. Når temperaturer og nedbørsmønstre ændrer sig, bliver egenskaber som modningstid, evnen til at bevare syre og tolerance over for varme og tørke stadig vigtigere. Nogle gamle lokale sorter kan have egenskaber, der gør dem interessante under de ændrede forhold.
Det betyder ikke, at en gammel druesort automatisk er bedre rustet til et varmere klima. Men jo større genetisk variation vinproducenterne har til rådighed, desto flere muligheder har de for at tilpasse sig forskellige lokale forhold. Derfor handler bevarelsen af gamle druesorter ikke kun om nostalgi. Den kan også være en del af arbejdet med fremtidens vinmarker.
Mere end historiske kuriositeter
Den måske mest interessante udvikling er, at mange af de genopdagede sorter ikke længere behandles som kuriositeter. Producenter arbejder seriøst med at finde de rigtige marker, forstå druernes modning og afprøve forskellige metoder i både vinmark og kælder. Det giver mulighed for vine med en tydelig lokal karakter, som adskiller sig fra vine lavet på de internationale sorter.
Ikke alle gamle druer bliver store internationale navne – og det behøver de heller ikke at blive. Deres værdi kan netop ligge i, at de hører hjemme et bestemt sted.
Fortidens druer kan få en plads i fremtiden
Når en næsten glemt druesort igen bliver plantet og vinificeret, bevares en lille del af en regions historie. Samtidig får både producenter og vinelskere mulighed for at opdage andre udtryk end dem, der allerede findes over hele verden. I en stadig mere international vinverden er det måske netop forskellene, der bliver interessante. De gamle druer fortæller, hvor vinen kommer fra – og nogle af dem kan samtidig få en ny rolle i de vinmarker, der skal klare fremtidens klima.